Nyheder

Vaskepoletter hos Onkels Pizza:
Nu skal vaskepoletter købes hos Onkels Pizza, der er beliggende lige ved siden af den forhenværende Kiwi butik.
Der er lukket om tirsdagen. Alle øvrige dage åben fra kl. 15 til 21.

Næste mulighed for lukning af fjernvarme bliver i april 2018:

Begrænsning for lukning af fjernvarmen:
Hvis man får brug for lukning af fjernvarmen, skal man være opmærksom på, at det kun er muligt een dag om måneden - og kun i disse måneder: april, maj, juni, august, september og oktober. Datoerne vil løbende blive oplyst under "Nyheder". Lukning er fra kl. 9.30 til kl. 12.00. Begrænsningen skyldes, at der kun findes een aftapning for hver boligblok, og derved er det nødvendigt at lukke for varmen og varmt vand i hele blokken. Endvidere opstår der hver gang problemer med luft i radiatorerne.


Pap og Papkasser:
Skal afleveres i Miljøstationen. HUSK at tømme papkasser for flamingo og plastik.
Træd og fold papkasser sammen - så bliver der plads til pap fra alle beboere – tak.


Tid til oprydning i opgange og kældre:
Husk at fjerne dine ting, der fejlagtigt er placeret på gangarealer – tak.

Fjern gamle cykler:
Flere gamle cykler står blot og optager plads i kælderen.
Det er generende for andre, så stil venligst din gamle cykel over i Miljøstationen – tak.

Frosne postkasser:
Der må KUN bruges isopropyl-alkohol. Brug ALDRIG ild, varmt vand eller olie!
TIP: Pust 2 minutter ind i nøglehullet, så kan postkassen låses op igen.

Parkering og snerydning:
Undgå parkering langs hækken ved nr. 19-31 og 33-47. Det skåner din bil, da snekosten skyder småsten, salt og sne ind i hækken!
Sæt venligst cykler og knallerter i kælderen – det letter også snerydningen.

Luk vinduer og yderdøre:
For at undgå varmespild og uønsket besøg skal yderdøre holdes lukket.
Kældervinduer skal lukkes til position ”ventilation”. Dvs. vinduet lukkes med håndtaget i skrå-stilling. Det gælder også vinduer i lejede kælderrum.
Yderdøre i kælderen skal altid være lukkede og låst.

Varmesæson:

Når varmesæsonen starter, kan man opleve at en eller flere radiatorer ikke vil varme. Ofte kan det klares ved at skrue termostaten af, og give den lille tap på ventilen lidt motion.
Manglende varme kan også skyldes luft i radiatorerne. Luften kan ofte fjernes ved at skrue ALLE radiatorere op på maksimum og lade dem være åbne i minimum 24 timer.

Telefon numre til nødstilfælde:
Husk allerede nu at gemme de vigtige tlf. numre i din telefon – tak
Numrene findes på forsiden.

Parkering:
Parkér venligst korrekt midt i p-båsene, så der bliver plads til alle – tak
Mange beboere ønsker indførsel af gebyr ved forkert parkering, men forhåbentlig kan korrekt parkering opnås blot ved en fælles velvilje – tak.

YouSee TV/radio:
Ejerforeningen Ringparken har indgået aftale med YouSee om foreningsrabat til beboere med TV pakkerne Grundpakken, Mellempakken, Fuldpakken, samt Lille tillægspakke og Tillægspakken.
Der er dog varslet mindre prisstigninger fra januar 2016, hvor der samtidig bliver ændret i pakkerne og analoge signaler udgår.

Bind en knude på din affaldspose:
De store poser i containerne bliver ikke isat mere, så for at undgå lugtgener fra beskidte containere bedes man binde en knude på sin affaldspose - tak

Plader til lukning af brevsprække:
Det er igen muligt at få monteret plader på brevsprækken i døren.
Pris 200kr. incl. montering. Kontakt vicevært.

Check vandforbrug:
Sørg venligst for at dine toiletter og vandhaner ikke drypper – tak.

Udluftning/ventilation:
Korrekt udluftning og ventilation er meget vigtigt.
Sørg altid for at ventilations-ventilerne i køkken og toiletter er rengjorte.

Udvidet p-plads til personvogns-trailere:
Trailere skal parkeres på nordsiden af miljøstationen. Der er stativ for fastlåsning.
Trailer-ejer skal have adresse på Ægirsvej. Andre trailere bliver fjernet.
Trailere uden reg. nr. bliver også fjernet.

Luk låget:
Læg venligst dit køkkenaffald i en container hvor låget kan lukkes – tak :-)
Så undgår vi, at rotter, fugle, katte og blæsten sviner med affaldet.

Øl- og sodavandsdåser
Skal afleveres i gennemsigtige sække i Miljøstationen.

Der er forskel på miljøstation og skraldeskur.
Der findes kun 1 miljøstation i Ringparken og den ligger midt på Ægirsvej.
Du skal aflevere pap, øldåser, elektronik, storskrald osv. i miljøstationen – tak.
Kontakt vicevært hvis du ikke har nøgle til miljøstationen.
Der findes 13 skraldeskure.
Skraldeskure er placeret ved nr. 1, 9, 17, 19, 25, 31, 33, 39, 47, 49, 53, 61 og 67.
Der må kun afleveres køkkenaffald, papir og flasker i skraldeskurene – tak.

Husk reservering af vasketider:
Der skal altid reserveres vasketid med hængelås på reservations-tavlen.

Ophold og leg i kælder og opgange er forbudt.
Forældre er ansvarlige for, at egne børn og deres legekammerater overholder ordensreglerne. 

 

Nyheder

E/F Ringparken

Ægirsvej 1-67

8920 Randers NV

Tlf./sms: 30 64 79 99

Kontakt vicevært Christian Nielsen